Prøv kræfter med en af verdens hurtigst voksende ketchersportsgrene! Pickleball kombinerer elementer fra badminton, tennis og bordtennis i et hurtigt og sjovt spil, hvor alle kan være med. Det er især blevet populært i USA, men vinder også frem i Europa, fordi det er nemt at lære, socialt og giver masser af spil og bevægelse.
Pickleball U11/U15 er for piger og drenge, der har lyst til at prøve en ny sport eller udvikle deres færdigheder. Vi har fokus på at lære spillet, udvikle teknik og spilforståelse og have det sjovt sammen. Vi forsøger at matche spillerne efter alder og niveau, så alle får en god og udfordrende træning – uanset om man er nybegynder eller har prøvet pickleball før.
Husk indendørssko og drikkedunk. Vi sørger for udstyr, så du kan være med, også selvom du ikke har prøvet pickleball før.
Vigtig information om tilmelding:
Alle børn skal tilmeldes med deres egen profil, navn og fødselsdato – ikke via en forælders profil.
OBS: Der kan forekomme aflysninger i forbindelse med skolernes ferier, terminsprøver, eksaminer eller andre perioder, hvor skolen er lukket eller inddrager KIF's haltider. I KIF holder vi kontingentet på et lavt niveau, da vi ønsker, at idræt skal være tilgængeligt for alle.
Der kan i løbet af sæsonen blive taget billeder under træningen til brug på foreningens hjemmeside og sociale medier for at synliggøre KIF's aktiviteter.